Om sommeren har vi ofte fanget krabber ved vandet, så det bliver min indgangsvinkel. Jeg er klar til at køre ud til fiskehandleren for at skaffe mad til klemmerne, for det bliver nok svært at skaffe madding.
Jeg pakker fiskenet, spand, klemme med laaang snor i. Nu vil jeg afsted efter mading - men jeg stopper op og "spoler" baglæns. Sad og læste Bjørn Todsson's kap. 1 i Perspektiv på friluftsliv i går aftes og faldt over en sætning på s. 25:
"Den, der insisterer på først at forstå teoretisk for derefter at handle praktisk,
har en vanskelig og nogle gange umulig vej at gå"
Jeg ved godt, at det absolut ikke er sæson for krabbefangst, da vandet er alt for koldt og krabberne har søgt længere ud og dybere ned i havet. Jeg er klar til at køre ud til fiskehandleren for at snakke med ham om 1) har jeg ret i min antagelse og 2) kan jeg tiltuske mig lidt fiskeaffald. Altså er jeg i gang med at forstå teoretisk..... I krydset tager jeg en beslutning - jeg kører direkte til vandet og gemmer fiskehandleren til senere. Hvem ved, måske kan jeg alligevel få fat i et par muslinger eller også sker der måske bare noget andet....
Jeg kører ned til "min" parkeringsplads ved lystbådehavnen. Her plejer vi at parkere, når vi om sommeren lige skal have en dukkert efter fyraften. Der er dog optaget, for selvfølgelig står alle bådene på land vinteren over.....
1 stk. klemme og bomuldsgarn
Bomuldssnor påsættes klemmen. Hvis man er lidt fiks med boremaskinen, kan man sagtens lige bore et hul i den ene af dem, man trykker sammen, når man klemmer. Her kan snoren føres igennem og fæstnes. Snoren må gerne være lidt tykkere end den, jeg har i dag.
Net og spand må også med.
Hov, der var jo en musling :-) Desværre er den tom. Men måske kan man prøve med et stykke tun fra dåse eller lign....
Jeg kigger mig omkring. Vejret er rigtig godt. Det blæser, men solen skinner fra en skyfri himmel.
Da jeg går ned mod vandet med mit grej, kommer der en mand gående. Han kommenterer, at "det er altså alt for tidligt". Ja, ja, det ved jeg...... Han trækker lidt på smilebåndet :-)
Om sommeren (og foråret og efteråret for den sags skyld også) summer dette sted af liv - omme bagved er alle sejlerne, længere til den anden side er der en super god legeplads for børn (og voksne) i alle aldre, der er grillpalds, børn og voskne går ture enten langs strandpromenaden eller ned og kigge til vandet - og bade, fange krabber, eller noget helt andet.
Hov, sikke en stak indtørret tang.... Virker tiltrækkende i dag .....
Der er is langs kanten.... Stenene er en formidabel mulighed for at klatre. Kræver dog, at pædagogerne har is i maven og tiltror børnene, at de kan og ikke er bange for at skulle trække ungerne op af vandkanten :-))))
Mere is - og den er slet ikke stærk nok til at bære, hvis vi går ud på isen !!!!!
Hov, hvad er det ??? Tror, det er en død, frossen fugl. Måske en måge....
Her er jeg gået ud på molen og kigger ind. Mit grej står oppe bag den røde redningskrans/station helt til høre i billedet. Skurvognen er der, hvor Sønderborg's Blå Flag holder til, og hvor mange af deres arrangementer starter ud fra. Har været dernede med egne børn til et par af dem.
Tilbage til land....... hvor tingene arter sig :-) LANDART:
Ansigt med øjne og mund af tø-sne, næsen er en pind og håret er lavet af tang.
Det er nemt at finde tø-sne, men efterhånden har jeg taget det meste, og jeg må finde mere.
YES... der ved hegnet er der jo masser af sne - men ak, det er ikke tø-sne, for her er stadig skygge og jeg kan ikke skrabe sneen op og lave bolde. Dette er en vigtig kundskabs-erfaring at give de små børn med sig (jvnf. Todsson, s. 24)
Jeg er fascineret af den bunke tang.....jeg prøver at "lege" lidt med det og det bliver lyn-hurtigt til en rede.
En rede, hvor man stadig kan se spor efter fuglen (fjer) og se alle æggene, som min is-fugl har lagt.
Omsat til børnehavebørn, kunne det sagtens blive til en fin historie om is-fuglen, der havde taget fejl af årstiderne og lavet sne-æg i stedet for rigtige æg. Eller noget helt andet :-)
Jeg er sikker på, at hvis jeg satte børnene til at lave landart, ville de kunne frembringe helt fantastiske kunstværker.... men i dag, må I nøjes med mine kunstværker.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar