Det var umuligt at fange de flyvende fjer i luften, så I må nøjes med dem, jeg fangede på jorden.
Fortsættelsen her er fra 20.03.2012, hvor jeg er på tur med 4 dagplejebørn - og masser af fjer :-) :
Min kære hovedpude kan ikke mere - og må lade livet til fordel for læreplanens tema om natur og naturfænomener.
Frem med saksen og klippe hul. Hold da op, der er godt nok mange fjer - langt flere end jeg havde troet. Så lærte jeg da lige det :-)
"Høsten" i form af fjer, er pakket i poser og er klar til afgang.
Allerede 30 meter henne ad gaden blæser det en halv pelikan. Jeg har sat børnene op i vognen, da de er trææte allerede nu - og er nødt til at spare på kræfterne, så de kan lege i skoven og gå hjem. Jeg ved, at den ene af børnene kan være bange for nye ting, så jeg afprøver fjerene lige så stille mens de sidder i vognen. Er dog obs på, at barnet, ikke har nogen flugtmulighed - den ville være tilstede, hvis jeg introducerede fjerene når de står i det fri.
Vi lister i gang - og som forventet giver det et lille gib i barnet - de andre skriger af grin og synes bare, det er herresjovt. Barnet, der blev bange afventer og griner så selv med. jeg forklarer, at det bare er fjer og ed flyver væk i blæsten. De skrald-griner og spørger hurtigt efter "mer ... mer "
Vel ude i skoven får vi flere fjer til at flyve - det er dog ikke nemt at indfange på kameraet.
Jeg havde faktisk planlagt, at vi kunne gå den store runde i skoven i dag - men må sande, at det IKKE bliver i dag. Børnene er meget optaget af bare at være her - så det er vi! Vi kaster med blade - og søreme om de ikke også kan flyve - det synes børnene er vildt sjovt og de tager selv nye blade op og kaster dem.
Jeg har også taget videoklip, men jeg har ikke fået indhentet tilladelse til at lægge dem på bloggen endnu. Her ser vi børnene lege med fjerene på stien på vej ud til skoven. De får udleveret en pose selv og den store af dem (snart 3 år) hapser en stor håndfuld. Står og kigger lidt på fjerene og løber hen til mig og smider hele håndfulden på mig - ligesom om det havde været en snebold, hun havde i hånden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar