VNT Ulla: Dyrehold: Fugle på foderbrættet

Hej :-)
Da vi lavede emnebeskrivelse part 1, fik vi tilbagemelding på, at det ikke var nok kun at beskrive fuglene, men vi skulle også "være aktivt skabende"......... Og hvordan ser dét så lige ud, når vi har valgt fugle på foderbrættet - og helst skal vælge noget andet end fodring af hensyn til den samlede læring på holdet ???
Dét har vi så diskuteret på vores skype-møde i torsdags. Maja vil prøve at arbejde i vandingsanlæg, Helle vil prøve at installere redekassen med kamera, og se hvad der sker. Vi forventer dog ikke at fuglene får unger på denne årstid. Mark snakkede om at prøve kræfter med en redekasse. Ayoe melder ind senere. Jeg meldte ud, at jeg måske ville kigge lidt på/bygge en foderautomat eller fuglebad. Vi har ingen af delene i haven.
Nu har jeg så tænkt et par dage, snakket /tænkt højt i familien - og lørdag, da min mand (Kim) kom hjem fra overarbejde, havde han en masonitplade og 6 brædder med hjem. Det var til overs fra deres arbejde og skulle bare smides væk. Han stiller det i garagen og jeg spørger, hvad F.... vi da skal med det ??? Skulle du ikke lave fuglebad, da ??? JOW ..... det skal jeg så....!!! - Og sådan kan man så også blivet skubbet ud i NUZO (nærmeste udviklings zone af Lev Vygostky)
Jeg kan fint følge ham i at masonitpladen skal være bunden og brædderne skal være siderne. Så langt, så godt :-)
Det er NU, jeg må komme med en tilståelse...... JEG HAR ALDRIG LAPPET EN CYKEL, BRUGT EN BOREMASKINE eller på anden måde være HANDY-WOMAN. Jeg er opvokset i en familie, hvor min Far havde 10 tommelfingre - skulle han samle en simpel vinreol, lykkedes det ham at hamre sig adskillige gange på knæskallerne, få mange tømrerlus og være 100 år om at slå eet enkelt søm i. Foruden han så glemte de hårdkogte æg, som kogte på komfuret imens. Dem fandt vi senere hængende i loftet,. de havde simpelthen kogt så længe, at skallerne var sprunget. Det er nok ikke uden grund, jeg føler mig "underfrankeret", når det gælder min (manglende) talenter udi det håndværksmæssige gør-det-selv-arbejde :-) Og det siger sig selv, at når jeg ikke synes, jeg lykkes med disse opgaver, ligger interessen nok et andet sted. Hvis jeg boede selv, ville mine regninger til håndværkere udgøre en betragtelig sum - eller jeg ville trække store veksler på min venner :-)

Nåh, tilbage til mit fuglebad. Vi var i byen i går aftes - og kom i seng 02.30. Efter lidt søvn og en stille formiddag, var min mand pludselig væk. Jeg undrer mig - og lytter. Kan pludselig høre save-lyde og skramlen fra garagen. Urgh.... han er sgu da gået i gang med MIT projekt! Jeg flyver op af sofaen og tænker, DET SKAL BARE BLIVE LØGN!!!!! Jeg lister ud i garagen. Han fløjter og hygger sig. Jeg har taget kameraet med og indskyder en bemærkning om, at JEG skal lave noget, for jeg skal kunne dokumentere MIT arbejde på bloggen! Han viger pladsen, så jeg kan prøve kræfter med saven.

Puh .... det er UVANT arbejde. Jeg har dog prøvet at save før, men det er 20-30 år siden. Jeg tager fat - og Kim tager billedet, hvorefter vi øjeblikkeligt bytter tilbage igen. Pyha, jeg er i sikkerhed :-)

Bunden er savet ud og måler 40 x 40 cm.

Langt bræt, som skal saves i mindre stykker. Nærmere betegnet 2 stk. a 40 cm og 2 stk. a 36. Brædtet er 2 cm. tykt. Jeg bliver instrueret i, hvordan man måler. Ja, altså jeg kan godt sætte en blyantstreg ud for det rigtite mål, men når jeg skal lave en lige streg, kniber det. Min støttepædagog på sidelinjen hvisker, at saven jo er vinkelret nede, hvor den møder skaftet. Nåh ja :-) Det tager længere tid, end hvis Kim bare havde gjort det. Jeg har brug for at mærke, sanse og sortere oplevelserne oppe i mit hovede. Jeg arbejde, så det knager og prøver under hele forløbet at assimilere og akkomodere (Jean Piaget) - det føles mest som om, jeg skal opfinde en helt ny tallerken - jeg betræder MEGET NYT LAND !!!!! (=akkomodere)

Nåh, stregerne er sat og i gang med saven igen. Jeg saver som en leg og har fart på. Kim instruerer mig i, at være lidt forsigtig, når jeg nærmer mig slutningen/enden. Kim træder i baggrunden - og går lige ind i huset for at hente noget. Jeg har stadig brug for meget stillads (Lev Vygotsky), men nu er saven ved at være min ven, og så kan han jo løsne stilladseringen og tillade sig at smutte 2 minutter!

Jeps! Så er jeg klar til at samle rammen, som skal forhindre cementen i at løbe ud.

Aarrggghhh....... Nyt land igen! Boremaskine....Så skal der bores huller! Den er tung at holde. Og skruen danser flot rundt med spidsen i startposition og øverste del, hvor krydset er, danser i en bue rundt omkring. Hmm... hvorfor nu det, spørger jeg min støtte pædagog? Jo, altså, du skal også trykke lidt. Jamen for Fa... da. Ved saven fik jeg jo netop at vide, at jeg endelig IKKE skulle trykke, for det var saven, der skulle gøre arbejdet. Og nu er jeg i gang med boremaskinen og DEN ER SGU DA ELEKTRISK! Det virker overhovedet ikke logisk, at jeg skal trykke :-) Nåh, men jeg får da trykket og vupti, så er min allerførste skrue i! Støttepæd. roser mig :-)

Jeg skal i gang med den næste ramme, som skal i for at lave fordybningen i fuglebadet = der hvor vandet skal være. Kim hjælper med at rette et søm, som drillede.

Jeg tager over igen - inderrammen skal samles. Det er den, der levner plads til, at der kan komme vand i fuglebadet senere.

Jeg får et tip om lige at hamre sømmet næsten igennem, for så er det lettere at banke på plads i rammen om lidt.

Så er jeg klar til at montere låget og siderne på masonitpladen. Vrummmm vruum, og så er den ged barberet :-) Det går faktisk rigtig fint - og det er sjovt. Kim er trådt mere og mere i baggrunden - og han brokker sig ikke over, at jeg tog arbejdet fra ham - det er mit projekt. Det skal han nok lige vænne sig til - og jeg tror det snart giver bagslag, for nu ved han, at jeg kan. Frygter, at næste gang vi har handy-man-projekter, får jeg tjansen :-)

Det er snart tid til´at montere den lille kasse (med låget opad) i den store kasse. For at vide, hvor sømmet skal banes i fra den anden side, slår vi et søm i hvert hjørne, så vi kan se, hvor jeg skal hamre sømmet i fra den anden side. Smart tip fra min støttepædagog :-)